Den Intelligente Krop laver personlige og målrettede træningsprogrammer præcis efter dine ønsker og behov.
Vi er specialister i genoptræning, herunder bla. ryg, bækken, fødder, knæ, hofter og skuldre. Vi er også specialister i Pilates træning og åndedrætstræning. Har du behov for vedligeholdende træning, eller har du i virkeligheden brug for at komme i form, så kan vi også hjælpe dig.
Dine fordele: * Mere effektiv træning * Optimalt tidsforbrug * Hurtigere resultater
Hvorfor vælge os
Fordi vi er uddannede fysioterapeuter og tilpasser træningen efter dine behov. Uanset om du fx skal genoptræne, holde dig i form, slanke dig eller bare blive gladere.
Vi ser på kroppen som en helhed og arbejder indefra og ud, altid med åndedrætsfunktionen som er basis for en sund krop. Vi arbejder med vores mange fysioterapeutiske redskaber, som i de fleste tilfælde vil være anderledes, end hvad du før har prøvet.
Traditionelt fitnessudstyr benytter vi ikke. Derimod anvender vi forskelligt mindre udstyr som fx bolde, elastikker, balancepuder eller slet ingen redskaber. Vi arbejder naturligvis med principperne for funktionel træning.
Vi anvender også traditionelt Pilates udstyr som Pilates Reformer, Chair og Tower.
Vi er fysioterapeuter med passion for at gøre en forskel for dig. Fysioterapeut Lotte Paarup og team står bag træningen. Varemærket er kvalitet og personlighed.
Vi er et privat træningsstudie, der arbejder udenfor den offentlige sygesikring, men du kan få tilskud hos Sygesikringen Danmark, hvis du er medlem af denne. Dette kræver en henvisning fra din læge til fysioterapi.
Specialister i åndedrætstræning og terapi
Vi har specialiseret os indenfor åndedrætstræning, som er noget vi alle "dyrker", men ubevidst og ofte ikke særlig optimalt. Åndedrætsfunktionen er ofte hæmmet på grund af spændinger, smerter, ubalancer, skævheder (eks. Scolioser, Scheuermann mm.), stress og andre psykiske belastninger. Ved at skabe opmærksomhed, plads og optimal træning for dit åndedræt kan du få bedre holdning, smertelindring, mere energi og overskud, nedsat blodtryk og meget mere. Generelt vil du få en sundere krop med et mere optimalt åndedræt.
Vi giver dig muligheden for at træne fast hos os med din personlige træner. Du kan også få lagt et program, som du udfører hjemme og løbende får opdateret hos os.
Duo eller trio træning
Det er muligt at træne på små intense hold, hvor kvaliteten og supervisionen af din træning stadig kan holdes på et højt niveau. Det fungerer således, at du finder sammen med én eller to venner. I skal ønske at træne det samme, og I skal være på nogenlunde samme niveau. Er I på forskelligt niveau, kan det være en løsning, at fx den ene person tager nogle personlige timer sideløbende i opstartsfasen.
Holdtræning
Du kan også træne på lukkede hold á kun 6 personer. Holdene starter løbende med et fastsat antal træninger. Vores små hold giver en unik atmosfære med høj kvalitet i træningen. Læs mere herunder:
Pilates på gulv og i Reformer, Tower, Cadillac og Chair
Vi arbejder med Pilates på gulv og i den geniale Reformer Pilates maskine, hvor træningen bliver endnu mere spændende, specifik og intens. Her er der bl.a. mulighed for at arbejde mere med fødder, arme og ben og genoptræne helt specifikt. Vi benytter også det såkaldte Tower og den originale Cadillac (Trapeze Table) samt en Chair. Det hele giver tilsammen unikke muligheder for din træning.
Reformer Pilates skal prøves - det er helt unikt, og meget anderledes end traditionelle fitness maskiner. Prøv Reformer Pilates, og du vil lære nyt om din krop, og se en forandring ske, som du ikke før har mærket. Vi benytter maskinen til alt fra genoptræning til hård og intens træning. Maskinen giver mulighed for at arbejde i dybden og ned i den mindste detalje.
Sportsstjerner, dansere, skuespillere, modeller og sågar Ole Henriksen træner Reformer Pilates. Reformeren har eksisteret siden starten af det 20. århundrede og den er at finde overalt i USA - selv som holdtræning.
Vi har flere Reformer maskiner, der gør det muligt, at lave duo og trio træning, hvis du ønsker det.
Du har mulighed for at få din 100% personlige trænings-dvd med hjem i stuen. Vi optager dit personlige træningsprogram på dvd, når du er klar til at træne alene, såfremt du ønsker dette. Med din personlige dvd har du mulighed for at træne derhjemme med langt højere kvalitet og effekt.
Kontakt os
Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine ønsker og muligheder.